Jeg spiser historier fra morgen til aften. Allerede som barn var min sult ustyrlig. Det startede med højtlæsningsbøger og lydbånd, men nu spiser jeg alt fra nyheder til dokumentarer og underholdningsstof. Jeg har aldrig fået stillet min sult særlig længe ad gangen, så mit liv har været begivenhedsrigt, men journalistikken har givet mig helt nye muligheder for at mætte min glubende appetit på historier. 

 

For mig handler journalistik om den gode historie. Uanset om journalister skal fortælle om politiske magtkampe eller en helt almindelig danskers ualmindelige oplevelse, så skal det være noget  lytterne, læser eller seer har lyst til at sætte tænderne i. Jeg fortæller historier med saft og kraft og smager dem til, så de bliver appetitvækkende. For uanset hvor fine råvarer man har til rådighed, så er det tilberedningen, der gør tricket. Jeg pisker de tunge historier luftige og giver de lette en god bund. Det handler om at skabe balance og få de smage frem, som gør historien værd at bruge tid på. Jeg følger ikke nødvendigvis historie-opskriften til punkt og prikke, for den bedste historie overasker modtagernes smagsløg. Derfor leder jeg også gerne efter ingredienser, der tilføjer noget nyt og uventet.

 

Jeg laver historier til enhver smag, så jeg fortæller om alt fra værtshusdød til hashboder, der bliver til museumsgenstande, og hvorfor gode råd ikke er nok i kampen mod deling af nøgenbilleder på landets ungdomsuddannelser. En god historie giver modtagerne noget at tygge på. I øjeblikket går jeg og smager lidt på samfundsproblematikker, der er svære at fordøje, og små anekdoter, som jeg har opsnappet og endnu ikke ved, hvordan jeg bedst skal omsætte til en historie med bid i. Jeg er altid skrupsulten, og jeg kan ikke vente med at komme til fadet.